Bine har født 10 hvalpe

Søndag den 19. februar har Bine født 10 dejlige hvalpe. Se mere på "Nye hvalpe".

 

International udstilling i Bø i Telemarken, Norge

Vi har haft Bine og Basil med i Norge på udstilling. Nana blev bedst i racen med cert. og cacib.

Basil fik excellent men ikke ck da dommeren mente at han mangler fylde (hvilket jeg er helt enig med ham i)

 

International udstilling i Fredericia

Så er udstillingsåret 2012 igang. Nana blev bedst i rasen med cert. og cacib. Basil blev 1. vinder i mellemklassen med excellent og ck. Han blev dog slået af en svensk championhan i kampen om at blive bedste hanhund. En rigtig god udstilling hvor der var god tid til hundesnak og hygge.

 

International dobbeltudstilling i Göteborg (MyDog)

Så startede udstillingsåret 2012. Første udstilling i år foregik i Göteborg. Denne gang havde jeg ud over Nana, valgt at tage Basil med til hans første udstilling som voksen hund. Basils deltagelse var ment som en oplevelse for ham, så han frem over vil kunne deltage i udstillinger med samme ro som Nana. Men det helt utrolige skete, han blev bedste hanhund allerede første dag med både svensk og internationalt certifikat. Nana fulgte trop og blev bedste tæve også med certifikater. I kampen om at blive bedst i racen løb Nana med sejren. På dag 2 gentog begge hunde resultatet  fra dag 1, dog blev Basil bedst i racen her. Hvor er jeg dog stolt som opdrætter, af at vise mine hvalpe frem på de store udstillinger og helt fremmede mennesker kommer hen og roser mit opdræt.

Tak til Stine, Sten og Chivas for en dejlig tur - gid vi får rigtig mange af dem.

 

Bine parret

Så kom Bine endelig i løbetid. Vi har venter længe og har været spændte om Arthos nu også kunne ville parre Bine nu hvor de bor i samme hus. MEN Arthos var helt klar da "endelig" Bine fortalte at nu var det tid. Så nu venter vi spændt på, om der kommer resultat ud af deres anstrengelser.

 

HD/AD resultater

Så er de første resultater af røngentfotografering for hofte- og albuedysplasi fra krydderikuldet kommet.

Nana HD B(A+B) / AD 0

Basil HD A / AD 0

Cayenne HD B(A+B) / AD 0

 

Dobbeltudstilling i KHKG, Middelfart

Det var så årets sidste udstilling i specialhundeklubben. Denne gang var både Nana og Cayenne fra Krydderi-kuldet med. Begge fik excellent/ck og cert. på begge udstillinger. Stort tillykke med til Michael og Stinne med jeres dejlige hund.

 

International udstilling i Herning

Så er årets sidste Internationale DKK udstilling slut. Men hvilken afslutning......

Herning er som traditionen byder altid en dobbeltudstilling hvor vi har mulighed for at udstille 2 dage. Jeg havde Nana med som den eneste og er kommet hjem med 2 x Bedst i racen, en "Dansk Vinder" titel og DKK-racevinder 2011. Selv om Athos ikke var med ligger han som næstbedst i racen i 2011.

 

Bundessiegerudstilling i Dortmund

For anden gang i år har vi været på udstilling i Dortmund. Igen havde man valgt at lave 2 udstillinger under samme tag - nemlig den internationale udstilling hvor der skulle kæmpes om titlen "Bundessieger", samt en national certifikatudstilling. Lørdag skulle Nana i ringen for første gang på den internationale udstilling. 29 Landseerer var mødt op, så der var trængsel ved ringen. Nana stillede op i mellemklassen og skulle op imod 3 andre tæver. Hun var helt super at have med i ringen og fik excellent og blev førstevinder. Nu skulle der så kæmpes om det internationale certifikat og her skulle hun op imod bla. verdensvinderen som hun for godt en måned siden tabte til i Holland. Men denne gang gik det anderledes - hun vandt sørme ;O) I kampen om at blive bedst i racen blev hun slået af en super lækker hanhund (bror til verdensvindertæven).

Søndag gjaldt det så den nationale udstilling. Det må siges at være en anderledes oplevelse - bestemt ikke positiv. Mange af hundene som var mødt op var gule og sorte i pelsen der hvor de normalt skulle være hvide og sorte. Det med gerne at ville udstille sin hund i bedst muligt stand - herunder fx. et bad er åbentbart noget man ser stort på. Ejerne var ligeglade med deres hundes opførsel (hvis nu man fx har en hanhund som ikke bryder sig om andre hanhunde, er det måske ikke den bedste ide at placere sig lige ved indgangen til ringen og så forøvrigt være ligeglad med om den gør udfald imod alt og alle incl. dem som er ved at udstille deres hund i ringen).

Nå men Nana kom i ringen og skulle op imod en anden tæve. Den anden tæve var skræmt fra vid og sans over denne store udstilling og nåede aldrig hverken at trave eller stå stille, ej heller dommeren nåede at røre ved den. Alligevel fik den excellent????? Jeg skal vist til at læse lidt på reglerne igen, jeg må vist have misforstået noget. Nana gik igen super, fik også excellent og blev førstevinder. Men så gik den heller ikke længere. I kampen om at blive bedste tæve blev hun slået af vinderen af åben klasse. 

Stine og Chivas var med igen og blev Bundesjuniorsieger. TILLYKKE 

 

International udstilling i Bjeringbro

Så er det man spørger sig selv: Hvorfor bruger man flere timer på at vaske sin hund, tørre sin hund, børste sin hund når man dagen efter tager ud på en mudret græsplæne i regnvejr for at løbe rundt og udstille sin hund - er man så ikke idiot? Men det var lige præcis hvad jeg gjorde søndag den 20. september. Og vejrguderne var blevet i deres seng den dag pga. regnvejr. Det regnede fra vi kom til vi gik hjem igen.

Jeg havde valgt kun at tilmelde Nana denne gang. For første gang skulle hun være med i mellemklassen. Desværre havde damen fået en lille rift i den ene trædepude dagen inden og var derfor halt. Men efter en lille løbetur rundt i mudderet forsvandt haltheden og hun var klar til at komme i ringen. Det blev til excellent og ck som udløste et cert. og hendes første internationale certifikat. :O) Ligeledes blev hun bedst i racen og skulle derfor i store ring sidst på eftermiddagen. Så ventede vi da bare lige noget længere i regnen (gudskelov at man har et telt). I store ring gik det som det plejer - ind og vise din hund og ud igen.

Arthos ligger stadig nr. 1 i kampen om at blive årets racevinder med 15 point, tæt forfulgt at Nana med 13 point.

 

Europaudstilling i Leeuwarden, Holland

Netop hjemvendt fra Holland efter nogle lange og gode udstillingsdage. Der var både en national udstilling og Europaudstillingen under samme tag i Expohallen i Leeuwarden.

Med på udstillingerne havde jeg Nana og vores Bracco Italiano Donna. Da det ikke var samme dage de skulle udstilles blev vi nød til at køre til Holland allerede onsdag. Donna skulle i ringen for første gang torsdag - hvilket betød at Nana også skulle med torsdag som gæstehund. Men så er det jo fantastisk at have nogle hunde som bare smutter ind i deres bur og hygger med lidt guf og en god "morfar".

Nana startede ud på den nationale udstilling med en excellent og blev bedst i racen og fik dermed et certifikat til det nationale championat. Lørdag gjaldt det så Europaudstillingen. Jeg havde valgt at satse med at udstille hende i mellemklassen, selv om hun ellers stadig kunne stille op i juniorklassen og ville have en meget større chance der. Det viste sig at der slet ikke kom nogle juniortæver. Men mellemklassen blev det - og hun gik excellent :O)

Herefter skulle hun op imod verdensvindertæven. Det blev en for stor mundfuld - men jeg kunne glæde mig over at det tog dommeren 2-3 minutter for at bestemme sig. Der blev målt, mærket, kigget og mærket igen inden dommen faldt. Men Norah som vandt er lækker og det er fuldt fortjent at hun vandt.

Hos hannerne gik det rigtigt godt for Stine med Chivas som blev juniorvinder. Kæmpe tillykke Stine.

Sidst men ikke mindst blev Nanas far Jim bedst i racen og blev vinder af gruppe 2 i store ring. Fantastisk at en Landseer endelig kommer til tops i gruppekonkurrencen. Kæmpe tillykke til Jims ejer Casper. Jeg er så stolt af at have en super hvalp efter denne fantastiske hanhund.

 

4-dages udstilling i Vejen.

 Pyha det er hårdt med så lang en udstilling selv om jeg "kun" havde valgt at udstille 3 af dagene.

Udstillingen i Valby har været en rigtig god og veltilrettelagt udstilling som har været en fornøjelse at deltage i. Udstillingen har også været en succes for vores hunde. Torsdag som var første dag lagde både Nana og Arthos ud med at få "excellent" og CK (championkvalitet). Arthos blev bedst i racen og Nana bedste tæve. Fredag var Nanas dag, igen fik hun excellent og CK og nu var det hendes tur til at blive bedst i racen. Arthos fik også excellent og blev 2. vinder i championklassen. Lørdag var fridag hvor Arthos fik lov til at komme en tur ud og lege i havet sammen med de andre og Nana var ud og lege med pensionshundene.

Søndag var vi så tilbage i udstillingsringen. Igen fik begge hunde excellent men der blev slet ikke givet CK til nogle landseerer - så her var igen racevindere.

Arthos ligger nu nummer 1 i kampen om at blive årets racevinder med 15 point. Nana ligger nummer 2 med 8 point.

Det har været en fornøjelse at være sammen med alle de andre landseerer. Der har været udstillere fra både Sverige og Tyskland.

 

Arthos - Københavns Vinder og International Champion i Valby.

Efter en dag med meget skiftende vejr i Valby, er vi nu vendt glade hjem. Hvad vi var taget afsted efter, var vi så heldig at få med hjem.

Arthos blev bedst i racen og vandt titlen Københavns Vinder 2011. Med hans 4 internationale certifikat er han nu blevet International Champion.

Nana fik bedømmelsen excellent og fik CK (championkvalitet) og fik dermed sit 3. certifikat. I kampen om at blive bedste tæve måtte vi se os slået af Bines søster Apenayaa. Begge hunde har fået helt fantastiske bedømmelser, så jeg kan ikke ønske mig mere.

 

Udstilling i Neumünster

Så blev det Neumünster som fik besøg fra Tjerrild. Nana og Arthos skulle begge med på endnu en tur til det Tyske. Arthos lagde flot ud med at blive bedste han og fik certifikat til det tyske og internationale championat. Nana fik excellent og blev 2. vinder hos junior tæverne. Et rigtigt fint resultat af begge hunde som klarede varmen til UG.

 

Udstilling i KHKG i Sabro

Endnu en dejlig udstillingsdag er gået. Igen med Borgmosegaard flot repræsenteret.

Cayenne lagde flot ud med at hente et certifkat til det Danske Championat. Stinne handlede Cayenne på bedste vis, så stor tillykke til Michael og Stinne.

Nana efterfulgte brormand med også at hente certifikat hos tæverne. Så i kampen om at blive bedst i racen skulle de 2 Borgmosegaardhvalpe så kæmpe imod hinanden. Tror I jeg som opdrætter var stolt? Nana løb med sejren og skulle så en tur i store ring. I kampen om at blive bedste junior i showet skete der det, som normalt ALDRIG sker. En Landseer stod tilbage som vinder ;O)

Dagen var lavet så der var 2 udstillinger på én dag. Anden udstilling gik også fint. Både Cayenne og Nana fik excellent men desværre ikke CK som ville udløse certifikat. Men skidt, det har været en fantastisk dag.

 

FCI-Jahrhundertsieger-Ausstellung / VDH-Europasieger-Ausstellung

Så har vi været på en helt fantastisk udstilling i Dortmund. For første gang har vi nu prøvet at være i udlandet og udstille. Nana stillede op i Juniorklassen begge dage. Begge dage vandt hun juniorklassen og er nu FCI-Jahrhundertjugendsiger og VDH-Europajugendsieger. Lørdag blev hun næstbedste ud af 45 udstillede landseerer og søndag blev hun BIR (bedst i racen) ud af ca. 25 fremmødte. Som en ekstra bonus har hun nu 2 certifikater til at blive tysk juniorchampion. Et utroligt flot resultat af en unghund på 1 år. 

Jeg er rigtig glad for, at jeg sammen med Nana har opnået de fine resultater. Det er helt specielt selv at have taget imod hende og nu at kunne vise hende frem som Vor Herre har skabt hende. Nana og jeg har udviklet et helt specielt samarbejde og jeg er meget stolt af at kunne vise frugten frem af vores hårde men også sjove træning.

Arthos blev lørdag 2. vinder i championklassen ud af 10 og næstbedste hanhund ud af 29. Søndag blev han igen 2. vinder i championklassen ud af 4. Arthos viste sig frem på bedste måde begge dage. Vi har hurtigt opnået et rigtigt godt samarbejde og jeg elsker at udstille ham.

Jeg er utroligt stolt af begge mine hunde, som har klaret først en laaang køretur, overnatning på et varmt hotel med larm fra mange andre hunde og så to dage med KÆMPE udstillinger med ialt 12.000 udstillede hunde.

 

Udstilling i Tønder

Arthos og Nana har søndag den 3. april været på national udstilling i Tønder.

Nana stillede op i Juniorklassen og fik excellent og CK (championkvalitet). Hun fik sit første certifikat og blev bedst i racen :O)

Dommeren var ikke særlig vild med Arthos som kun fik "very good". Vi var flere landseerfolk som i dag undrede os over de bedømmelser som blev givet. Vibekes Adina som er International champion fik godt nok excellent men fik ikke CK???????

Jeg må sige at udstillingen i Tønder - på trods af Nanas fine resultat - ikke har være en særlig stor oplevelse. Ringene var meget små, pladsen var MEGET trang og gulvene var glatte. Ikke det optimale for en stor hunderace som en landseer er.

 

Udstilling i Fredicia

Medo, Nana og Arthos har lørdag den 12. februar været på international udstilling i Fredericia. Arthos blev "Bedst i Racen" og fik certifikat og internationalt certifikat så han nu er Dansk Champion :O)

Medo og Nana stillede op i Juniorklassen og fik bedømmelsen "Very good".  Det har været en rigtig god udstillingsdag sammen med alle de andre landseerfolk.

 

Udstilling i Herning

Peanut, Basil og Nana har i weekenden 6.-7. november været på international udstilling i Herning. Basil og Nana blev udstillet begge dage. Begge dag blev Basil belønnet med bedømmelsen "lovende". Nana fik begge dage "særdeles lovende" og blev bedste hvalp i racen. Peanut blev kun udstillet søndag med bedømmelsen "lovende". Ja, hanhundene må konstatere, at det er svært at få en højere bedømmelse når nu man ligner en lang ranglet teenager ;O) Alt i alt et par rigtig gode og lærerige dage for både ejere og hvalpe.

 

Udstilling i Strib

Cayenne, Basil og Nana har været på deres første udstilling i Klubben for Hyrde og Gårdhunde. Ialt var der 8 Landseerer heraf var der 6 som stillede op i "babyklassen".  Basil fik i klassen for hanner "særdeles lovende" imen Cayenne fik "lovende". Flot af dem begge som klarede opgaven til UG. Basil blev nr. 2 hos hannerne som blev vundet af dejlige Chivas som stammer fra Bines fødested Landseergaarden.

Nana fik "særdeles lovende" hos tæverne og blev bedste baby hos Landseerne. Som "mor" og opdrætter kan man kun være glad for at dommeren var enig i, at hun er en fantastisk hund ;O)

Det var en rigtig god dag i Strib og det er dejligt at vi nu kan mønstre så mange Landseerer at vi nu er en af "de store racer" på specialudstillingen. Det var en fornøjelse at møde jer alle sammen.

 

Peanut på sin første udstilling

 

En af Bines hvalpe "Peanut" har været på sin første udstilling. (Skue i Billund) Her fik han bedømmelsen Særdeles lovende. Stort tillykke til Christian og Jeanette med det flotte resultat

 

Bine er blevet scannet - og der er hvalpe ;o)

 

Så blev det endelig tirsdag den 6. april hvor Bine skulle scannes. Og ja, hun er med hvalpe.

Jeg forventer at hun føder i perioden 6. - 8. maj.

I den kommende tid skal Bine med Lars på arbejde, hvor hun kan få lov til at gå lange ture i skoven. Hun er allerede i god form, men den kan godt blive bedre, så hun er helt klar til fødslen.

 

Så er Bine parret - og vi venter i spænding....

 

Så har vi været en tur i Holland for at få Bine parret.

Inden vi tog afsted var jeg helt sikker på at vi havde fundet en helt fantastisk hanhund til Bine. Men Jim var ikke bare fantastisk - han var langt mere end det. Han er flot og smuk af udseende. Hans bevægelser er kraftfulde men stadig lette. Men det jeg forelskede mig mest i, var hans temperament. Mild, glad og kærlig, en rigtig drengerøv men stadig en gentleman. Ja, en rigtig "svigermors" drøm. Vi var også så heldige at møde begge Jims forældre. Igen to hunde med det rigtige sind og udseende.

I Holland blev vi rigtigt godt modtaget af Casper og Diane. To dejlige mennesker som man slet ikke er i tvivl om, lever og ånder for hundene. Naturligvis var vi meget spændte på om Bine nu ville synes om Jim. Men det var kærlighed ved første øjekast - og efter lidt leg og hygge var første parring i hus og vi kunne ånde lettet op. Bine nåede at blive parret i alt 3 gange på de dage vi tilbragte i Holland - sidste gang var hun ikke helt så interesseret som de første to, så jeg tror på, at vi har ramt de helt rigtige dage. Nu er der kun at vente i spænding til efter påske, hvor jeg forventer at få hende scannet.  

 

Bine i løbetid

 

Så er Bine kommet i løbetid. Hun har startet sin løbetid lørdag den 20. februar 2010.

Fredag den 26. februar skal jeg til dyrlægen med hende, så vi kan få taget blodprøve, for at bestemme det mest optimale parringstidspunkt. Jeg forventer at vi kører til Holland med hende i starten af uge 9.

 

International udstilling i Herning

 

Så har vi igen været på udstilling. Denne gang var det i Herning i perioden 7.-8. november 2009.

Det var en rigtig god udstilling hvor hele hundefamilien var samlet. I alt var der 6 landseer fra Landseergaarden. 4 fra Bines A-kuld og 2 fra B-kuldet.

Bine fik Very good begge dage og nogle kritikker som jeg jeg er meget glad for. Hun mangler stadig lidt tid til at udvikle sig, men ellers var der kun roser - bortset fra hendes pasgang lørdag.

Søster Adina blev Danmarks Vinder og årets Racevinder - hvilket var fuldt ud fortjent. Stort tillykke til Vibeke og Bjarne. Bine blev 3. bedste Landseer i år.

Om det bliver til flere udstillinger det næste lange stykke tid, er jeg ikke helt sikker på. Bines bror Aiko fortalte mig nemlig at Bine lugter MEGET godt i øjeblikket. Så jeg er spændt på om der er en meget tidlig løbetid på vej.

 

 

International udstilling i Brøndby

 

I weekenden den 19.-20. september 2009 var i på udstilling i Brøndby. Det var en stor udstilling med 5-6000 hunde.

Bine var i ringen begge dage med resultatet Very good i Åben klasse. "Dommen" lød at hun stadig mangler tid til at vokse rigtigt til, men at hun har den rigtige størrelse for alderen. Netop størrelsen har jeg arbejdet på, at få gjort bedre hele sommeren. Derfor har sommeren stået på svømning, hver dag i område af Kaløvig. Bine har i længere tid gået pasgang. Derfor har hun været til kiropraktor, for at få undersøgt, om hun havde ondt nogle steder og at hun derfor kompentserede for dette ved at gå pasgang. Vi fik konstateret, at hun ikke havde ondt, men at det bare var en dårlig vane hun havde tillagt sig. Den har vi så arbejdet på at få pillet af hende. På udstillingen lørdag gik hun rent trav - mens hun om søndagen var meget træt efter at have besøgt bror Aiko lørdag aften - og gik derfor pasgang det meste af tiden. Men vi arbejder videre på sagen.......

Det kan godt være at vi ikke blev de bedste på udstillingen. Men jeg er nu stolt alligevel. Begge dage stod der i Bines kritik at hun har et "fantastisk temperament" - og jeg kan ikke være mere enig.

Nu venter vi spændt på Bines næste løbetid, så hun kan blive parret og få nogle lækre og kærlige hvalpe med mors temperament.

 

 

Sundhed

 

Så er Bine blevet 1½ år og det er den tid hvor hofter og albuer er så udvokset at de kan røngentfotograferes for HD og AD.
Efter en ordenlig gang narkose fik vi en noget fortumlet Bine hjem. Så var der kun den meget spændende ventetid tilbage. Efter en uge kom resultatet så - Hofter B - Albuer 0.
Der er også blevet sendt blodprøver til både tyskland og USA for at teste for nyre- og blødersygdom. Begge prøver et kommet retur med perfekt resultat.
Nu er Bine klar til at få et kuld hvalpe i 2010.

 

 

Lyø

Så har Bine været med på weekend på Lyø i det sydfynske Ø-hav.
Normalt er Bine jo altid sammen med sine tro følgesvende Bess og Mads - men i denne weekend skulle hun prøve at være "enebarn" i flere dage - kun sammen med "mor og far".
Weekenden har budt Bine på rigtig mange oplevelser og udfordringer. For at komme til Lyø skal man jo sejle med færge, som både vibrerer og gynger en smule. Bine tog denne oplevelse med ophøjet ro.
På Lyø har vi været på mange besøg hos venner og bekendte. Bine har naturligvis været med over det hele. Hun har hilst pænt på vores venner og har derefter lagt sig ind under bordet, for at sove til vi skulle afsted igen. Jow vi har været stolte af vores hund.
Tiden er også blevet brugt på lange gåture og badning. Bine har både mødt harer, ænder og gæs - som alle er blevet jagtet for sjovt.
Vi har haft en fantastisk weekend sammen med vores dejlige hund og har nyd tiden alene sammen med hende.

 

Udstilling i Fredericia

14. februar 2009 var der udstilling i Fredericia. Vi var 7 Landseerer tilmeldt i forskellige klasser.

Bine fik en rigtig flot bedømmelse og blev belønnet med Excellent i juniorklassen. Det er jeg super glad og tilfreds med da hun ikke har spist de sidste 3 uger pga. løbetid. Hun har også fældet helt vildt, så pelsen var bestemt heller ikke noget at råbe hurra for.

Det var en rigtig dejlig dag og Bines søskende var helt i top.
Søster Adina blev bedst i racen - mens brormand Aiko blev bedst i modsatte køn. Begge blev de præmieret med et certifikat til det danske champinonat. Kæmpe tillykke til dem begge.

Men det bedste for Bine ved udstillingen var at søster Freja fra fyn var med. Hun er rigtig sød og det er hendes mor og far (Irene og Jon) nemlig også. Altid dejligt at møde disse søde mennesker.

Alt i alt var det en rigtig dejlig dag sammen med mange dejlige mennesker og hunde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kennel Borgmosegaard - Tjerrildvej 21, 8550 Ryomgaard

www.landseeren.dk