Det siger tidligere hvalpekøbere

 


Chili (Pernille og Per)

Det går rigtig godt med Chili, hun er en kærlig, lærenem og fantastisk dejlig "lille" hund, som er er blevet en så naturlig del af vores familie, at vi slet ikke kunne forstå at vi kun har haft hende i 8 uger da vi sad og talte efter.

 

Hendes kampvægt ligger (i tirsdags) på 21,5 kg dvs. hun har ca. taget 1,3 kg på pr. uge. Hun er ret langbenet og der er masser af fut i hende, hun er lærenem, men også en selvstændig lille dame :-). Hun elsker at svømme, ca. 5 min fra hvor vi bor ligger Utterslev mose og hver morgen kl 7 i hverdagene mødes vi med ca. 10 andre hunde til morgen tur hvor de alle får lov at går fri, her er det sjældet hun kommer tør hjem:-). Vi startede på hundeskole for 5 uger siden og hun kan allerede de gænse kommandoer som sæt, dæk, kom, bliv, gi pote, vent og er lige nu ved at lære på plads. Vi går meget uden snor med hende og hun er god til at holde sig i nærheden og komme når vi kalder (vel og mærket hvis hun ikke har gang i et eller andet :-)) Hun er fantastisk nysgerrig og vil gerne hilse på alle og har lige skulle lære at ikke alle synes at hunde er vidunderlige (svært at forstå men sådan er det jo :-)). Vi har haft hende meget med rundt omkring, så hun er blevet god til at køre i bil, er vant til strand, at gå ture på frederikssundsvej hvor der er masser af biler og så er hun blevet vant til, at vi tit har gæster og til mange forkellige størrelser børn. Chili blev for ca. 3 uger siden fuldstændig renlig og går hen til døren når hun skal ud.

 

Med hensyn til valg af race er vi fuldstændig solgt, vores oplevelse er at vi har fået en kærlig, klog og meget stor familiehund ikke bare bogstaveligt talt men også af hjerte, hun vil meget gerne lære nyt men har også lune, dvs. gør ikke altid bare hvad vi siger :o), man skal selvfølgelig være klar over at det er en stor hund og at den som hvalp kan virke lidt voldsom på nogen især børn pga. størrelsen og tænderne :-) - vi har gjordt en del ud af at forklare de børn som kommer her hvordan man opfører sig og rører ved en hvalp og så desuden selvfølgelig ikke at lade børn og hund være alene. Vi oplever hende nu som 4 mdr. gammel hvalp at være en rolig og meget kærlig hund over for alle de børn (og voksne) der kommer her.

 

Dig som opdrætter: Helt igennem en meget meget positiv oplevelse, vi var slet ikke i tvivl om at vi gerne ville have en hvalp fra dig, du var gæstfri, ligefrem, videnede og kompetent og vi oplevede at du har en sund og naturlig indstilling til dine hunde og vi fik begge en klar føelse af at dig kan man altid kontakte hvis der er et eller andet - så alt i alt en meget tryg oplevelse som bestemt er holdt ved - Vi kan kun anbefale andre at købe hund hos dig. 

 

Cayenne (Stinne og Michael)

Landseer var for os en ukendt race, men efter et enkelt besøg hos Rikke med kaffe og nybagt kage var vi solgt. Selvfølgelig er Rikke selv meget glad for racen, men hun var ærlig, når det kom til spørgsmål om racen sind, fældning, opdragelse mv. Derudover stillede hun også krav til os som køber hvilket vi ikke har oplevet før, det var meget rart dermed vidste vi at hun ikke solgte til hvem som helst. Køber skulle være nogle mennesker hun var tryg ved at overlevere en hvalp til. Vi valgte at besøge Rikke & Lars en gang om ugen for at se hvalpene og lære dem og Bine at kende. Vi havde nærmest en åben invitation og det føltes aldrig akavet eller som om vi maste os på. Da vi hentede Cayenne hjem, havde Rikke lavet en hvalpe pakke til os, med alle papirer på hvalpen, prøver på det foder hun havde fodret med og en seddel med nyttig information ”når hvalpen kommer hjem”.

 

Vi havde læst om Landseer på nettet, og var så heldige at Rikke ikke boede langt væk, så vi kunne forholdsvist hurtigt komme ud og opleve Bine på tæt hold og lærer mere om Landseeren. Vi har valgt Landseer pga. sindet. De er rolige, venlige men stadig legesyge. De følger en som en tro følgesvend, skulle være nemme at opdrage og bløde og milde. Vi ønskede en stor hund, men ikke en vagt hund eller muskel hund (havde vi haft) + vi havde set på New Foundlændere og Berner Senne – men det savleri og fedtede under uld var ikke lige os J 

 

Vores Cayenne synes vi, var nem at få med hjem. Han bed ikke mærke i at hans 9 søskende, Mads, Bess og Bine ikke var der. Vi sov hos ham i køkkenet de første 14. dage. De første 3 nætter var vi ude med ham 2 gange – efterfølgende én gang. Vi havde læst i hvalpebogen inden vi fik ham hjem, og der var vi blevet forberedt på at der kan gå op til et år inden de er renlige om natten. Vi er nu oppe på 7 timer og det er mere end tilfredsstillende J Han var ikke som sådan bange for nye ting, han har en sund påpasselighed i ca. 2 min. overfor nye ting og derefter skal det ellers udforskes. Støvsugeren var en udfordring, men med rigelig gode godbider var den også hurtig forceret. Ellers har vi som alle hvalpekøbere været rundt og vise frem og udfordre det lille væsen både med cykler, biler, scootere, tre-hjulede, trillebører, mennesker med paryk, hat, briller, frakker, kjoler mv. – hans sanser er blevet bombarderet og han har taget det i stiv arm. Da vi har ham med på kontoret hver dag, har han også her skulle lære en masse nyt, han er heldigvis aktiv og glad i krop og sjæl og meget meget nem at have med.

Generelt vil jeg sige at man som hvalpekøber skal væbne sig med en god portion tålmodighed og læse op omkring det at få hvalp.

For en hvalp er alt nyt og de kender ingen ”kommandoer” ej heller deres navn!?!? Så det er meget specielt at få sådan et lille væsen med hjem.

 

Michael og jeg kan kun give vores varmeste anbefalinger til Borgmosegaard og Rikke Borg, skulle det hænde at vi ønskede nr. 2  hund så skulle den også komme derude fra.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kennel Borgmosegaard - Tjerrildvej 21, 8550 Ryomgaard

www.landseeren.dk