Om mig.......

 

 

Jeg hedder Rikke Borg og bor på lidt udenfor Ryomgaard på Djursland. Her bor jeg sammen med min mand Lars, min stedsøn Frederik og vores dejlige hunde Nana, Bine, Arthos, Berta, Bess, Mads og Donna.

 

Vi bor på en dejlig gård hvorfra jeg driver Borgmosegaard Hundecenter. Da mit arbejde er her hjemme, er vores hunde sjældent alene. Derfor har jeg rigtig god tid til træning og hygge sammen med hundene. Vores hunde bor naturligvis inde i huset sammen med os - for først og fremmest er de familiemedlemmer.

 

Mit mål med avl er, at avle sunde og velfungerende hvalpe. Hvalpe som er mentalt klar til, at komme ud i verden og tage fat på alle de udfordringer som de møder.

Landseeren er en meget sund race og derfor ser jeg det som min vigtigste opgave, at være med til at værne om sundheden bedst muligt. Derfor bruger jeg rigtigt megen tid på at finde den helt rigtige hanhund når der skal parres. Hanhunden skal først og fremmest være sund i hofter, albuer, nyrer mv. ligesom hans for-fædre/mødre også skal være det. Dernæst skal han have det rigtige sind og temperament. Det kan være meget svært at vurderer, da hannen som oftes befinder sig i udlandet. Sidst men ikke mindst skal hannen have de kvaliteter som tæven evt. mangler. Fx. meget mørke øjne hvis tæven har lyse eller god volume hvis tæven er lidt spinkel. Det er meget vigtigt at være kritisk overfor sin egen tæves fejl og mangler, når man vælger hanhund. Dertil bruger jeg meget bedømmelserne fra udstillinger.

 

Naturligvis vokser hvalpene op inde i huset sammen med os og vores voksne hunde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kennel Borgmosegaard - Tjerrildvej 21, 8550 Ryomgaard

www.landseeren.dk